Fotografer i Borgen

Fotografer i Borgen
November 22, 2018 Ib
In foto, fotografering, Udstillinger

Fotograferne Kirsten og Ib Trebbien udstiller fotokunst i Borgen, Sønderborg fra 23. november til og med 22. december.

Udstillingen byder blandt andet på to helt nye Artboxe, hver med seks af fotografernes værker.

En Artbox er et alternativ for dem, der gerne vil erhverve eller give original fotokunst uden at det koster en formue. Boxen er en mellemting mellem en traditionel kunstmappe og fotobog. De enkelte billeder er printet som håndarbejde på Hahnemuhle Fine Art fotopapir og kan også bruges som individuelle kunstværker i andre sammenhænge” fortæller Ib Trebbien.

De to fotografers motiver og tilgangen til dem er forskellige. Hvor Kirsten Trebbiens udgangspunkt er det klassiske stilleben, arrangeret og fotograferet i kontrollerede studieomgivelser, finder Ib Trebbien ofte sine motiver på lokationer langt fra studiet.

Fotograferne leder også efter nye modeller til kommende opgaver og vil derfor på bestemte tider under udstillingen tilbyde alle interesserede gratis prøvefotografering.

Et hjørne af udstillingen er reserveret skiftende gæster, blandt andre den TV2-aktuelle naturfotograf Uri Golman.

Der er fernisering fredag den 23. november kl. 16.

Comments (0)

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

nine + nineteen =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.