Fotoprinter i lommestørrelse til smartphones

Fotoprinter i lommestørrelse til smartphones
September 19, 2018 Ib
In foto, foto hardware, pressemeddelelser
Polaroid Mint er en ny serie af instant fotoprodukter, der gør det lettere end nogensinde at få en holdbar papirkopi af et digitalt billede. De første modeller i serien er en superlet printer til smartphones og et digitalkamera, der udskriver billeder ved hjælp af ZINK-teknologien! Interessen for instant-fotografering vokser, især blandt unge mennesker, der sætter pris på at kunne dele fysiske billeder med deres venner. Focus Nordic, distributør af det legendariske kamera og filmmærke Polaroid, har nu fornøjelsen af at kunne præsentere to helt nye, unikke designede og ultrakompakte produkter, der tager instant-fotograferingen til et nyt niveau. Nyhederne er Polaroid Mint Instant Pocket Printer, der kan levere papirbilleder fra mobile kameraer og tages med i lommen, samt Polaroid Mint Instant Print Camera, der er en hybrid mellem et digitalkamera og en printer! Begge har et moderne, slankt udseende og fås i fem farver: Sort, hvid, rød, blå og gul. En fælles feature er brugen af den blækfrie ZINK-teknologi til at lave slidstærke farveprint med en højglans-overflade. Læs mere om ZINK længere nede i teksten. Polaroid Mint Instant Pocket Printer Udskriv et foto fra din smartphone eller tablet hvor som helst med Polaroid Mint Instant Pocket Printer. Printeren forbindes via Bluetooth til Polaroid Mint-appen på din smartphone eller tablet og kan udskrive imponerende farvebilleder i  størrelsen 5×7,6 cm (2×3 tommer) med blank overflade på mindre end et minut. Trods det kompakt og lette format har printeren et kraftigt batteri, der kan udskrive op til 50 billeder pr. opladning. Med den specielle Polaroid Mint-app, der er tilgængelig til både iOS og Android, kan du redigere billederne før udskrivning og tilføje filtre, rammer og andre effekter. Egenskaber:
  • Ultra-tynd, lomme-venlig printer til smartphones og tablets
  • Udskriver billeder med blank overflade i størrelsen 5×7,6 cm med slidstærkt ZINK-teknologi
  • Udskrivningstid mindre end 1 minut
  • Indbygget batteri, der kan klare op til 50 udskrifter
  • Trådløs forbindelse med Bluetooth
  • Batteriopladning via standard USB-stik
  • App til iOS og Android
  • Størrelse: 116 x 77 x 18 mm
  • Vægt: 162 gram
Polaroid Mint Instant Print Camera Polaroid Mint Camera gør det nemmere end nogensinde at optage og udskrive blivende billeder på farten. Dette kamera med en opløsning på 16 megapixel har et elegant, vertikalt design og funktioner som automatisk blitz, selvudløser og seks billedeffekter (farve, sort/hvid, vintage, farve med Polaroid-ramme, sort og hvid med Polaroid-ramme og vintage med Polaroid-ramme). Lige så snart, du trykker på udløserknappen, er den indbyggede printer klar til at levere billeder i høj kvalitet med levende farver i størrelsen 5×7,6 cm (2×3 tommer) på mindre end et minut! Det indbyggede batteri kan udskrive op til 40 billeder pr. opladning. Egenskaber:
  • 16 megapixel digitalkamera med indbygget ZINK-printer
  • Udskriver billeder med blank overflade i størrelsen 5×7,6 cm på mindre end 1 minut
  • MicroSD-kortplads understøtter op til 256 GB
  • Integreret selfie-funktion
  • Automatisk LED-blitz
  • Selvudløser
  • Størrelse: 117 x 78,5 x 19,8 mm
  • Vægt: 173 gram
Om Zink-teknologien Både Polaroid Mint Camera og printeren bruger den blækfrie Zero  Ink®-printteknologi, der er udviklet af ZINK. Det er en revolutionerende teknologi til digitale enheder, der blev opfundet i Polaroid-organisationen, inden ZINK blev udskilt til at være et selvstændigt firma. En ZINK-baseret printer bruger varme til at aktivere og indtone de farvekrystaller, der er indlejret i selve papiret. Der er krystaller med farverne cyan, gul og magenta. Resultatet er farverige billeder af høj kvalitet, der er holdbare og slidstærke uden behov for blækpatroner, bånd eller toner. Pris og levering: Polaroid Mint Instant Print Camera og Polaroid Mint Pocket Printer kan leveres inden udgangen af september. Pris (inklusive Starter Pack med 10 styk Zink-papirer): Polaroid Mint Instant Print Camera: 1,099,- DKK Polaroid Mint Pocket Printer: 1,099,- DKK

Comments (0)

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

four × two =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.